Flere sprog på din hjemmeside

« Tilbage

Få flere sprog på din hjemmeside

Du skal bruge:
  • et domæne (www.ditdomænenavn.dk) til hvert sprog på din hjemmeside
    • Ligger dit domæne hos GoMINIsite CMS, kan vi hjælpe med at sætte ekstra ”under-domæner” op. Eksempelvis: dk.ditdomænenavn.dk og uk.ditdomænenavn.dk til henholdsvis en dansk og en engelsk version
  • et abonnement der omfatter ekstra sprog
    • Enterprise Plus-abonnement inkluderer 4 ekstra sprog
    • Enterprise-abonnement inkluderer 1 ekstra sprog
    • Ved Basis-abonnement tilkøber du sprog via ”Ændr abonnement”
    • Du kan altid opgradere til flere sprog, efterhånden som behovet opstår
Sådan gør du:
  1. Log ind som administrator på din hjemmeside
  2. Klik ind på siden ”Avanceret”. Her ser du de domæner der er tilknyttet din hjemmeside
Ud for dine domæner er der et rullegardin, hvor du vælger hvilket sprog du ønsker at knytte til det enkelte domæne

Nu får du et rullegardin i toppen af din side, hvori du vælger hvilket sprog du vil arbejde i


Eksempel:


Du har en hjemmeside på dansk, og ønsker en engelsk version.
Du følger ovenstående vejledning, og kan nu vælge hvilket sprog du vil arbejde i ved hjælp af rullegardinet.
Din danske side er som den hele tiden har været.
Din engelske side er en kopi af den danske, komplet med alle indholds-elementer og billeder, men uden tekst.
Sideopsætning og menu-struktur er på plads, og nu skriver du de engelske tekster til artikler, varer og billedtekster.

OBS:
  • Alle billeder er de samme på samtlige sprog. Det betyder at skifter du et billede på den danske side, vil billedet også blive skiftet på den engelske side.
  • Er din hjemmeside meget omfattende, eller er billedmaterialet væsentligt anderledes, så overvej i stedet en separat hjemmeside til hvert sprog. Så er du frit stillet til at indrette sprogversionerne som du vil.
  • Har du en webshop, og sælger til udlandet, så følger hele webshop-opsætningen med over i en ny sprogversion. Beholdning og eventuel e-conomics-opsætning er den samme, så du kun skal opdatere beholdning ét sted. Men alle teksterne skal du selvfølgelig stadig oversætte.
  • Har du nogle sider, du ikke ønsker bliver vist i den engelske version, kan de ekskluderes via ”Opret ny side/oversigt”. Klik på de enkelte sider og vælg ”Ekskluder sprog”.
  • Har du nogen zoner (dele af indholdet på en side), der ikke skal vises i den ene sprogversion?
    • Gå ind på den side du ønsker at udelade noget fra
    • Klik på redigerknappen for en zone og vælg ”Ekskluder sprog”
    • HUSK, at alle elementer du ønsker at ekskludere skal være placeret i en zone. Du kan ikke ekskludere et element, hvis det ikke er placeret i en zone (lær mere om zoner)
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til service@gominisite.dk eller ringe på telefon 70 22 52 12.
Forrige
GoMINIsite CMS + Onmondo A/S
Kongevejen 400D
2840 Holte
Telefon: 70 22 52 12
CVR: 32775691
     
Onmondo A/S | Kongevejen 400D | 2840 Holte | Tlf.: 70 22 52 12